Siri Ranva Hjelm Jacobsen
Siri Ranva Hjelm Jacobsen, f. 1980, er forfatter og skønlitterær oversætter.. Hun debuterede i 2016 med romanen Ø, som er solgt til udgivelse i adskillige lande, bl.a. Italien, Frankrig og England. Ø blev i 2019 tildelt den internationale pris MARetica. I samarbejde med billedkunstner Dorte Naomi udgav hun 2018 bogen Havbrevene, en brevveksling mellem de to søstre Atlanterhavet og Middelhavet. Havbrevene blev i 2019 shortlistet til Schadeprisen. Dafnesyndromet udkom i 2021, og blev solgt til udgivelse i Frankrig.