Camilla Grebe
Camilla Grebe (1968) er vokset op i Älvsjö Stockholm. Hun har en civiløkonomeksamen og var med til at grundlægge lydbogforlaget Storyside. Camilla Grebe debuterede i 2009 med krimien En slags fred, som hun skrev sammen med søsteren Åsa Träff. Sammen skrev de fem bøger, og med Paul Leander-Engström skrev hun sideløbende tre romaner i Moskva Noir-serien. I 2015 gik Camilla Grebe solo og har indtil videre skrevet seks selvstændige kriminalromaner i serien. Camilla Grebe har vundet prisen for årets bedste svenske krimi i både 2017 og 2019 og i 2018 og 2020 fik hun Skandinavisk Kriminalselskabs pris Glasnøglen.