Warwick-serien
Warwick-serien er Jeffrey Archers spændingsserie om den unge engelske ordensbetjent William Warwick. Serien omfatter foreløbig: "Øjet der ser", "Ved højlys dag" og "Det blinde øje".
Iforordet til "Øjet der ser" skriver Archer:
"Da jeg havde afsluttet Clifton-krøniken, skrev adskillige læsere til mig for at sige, at de gerne ville vide mere om William Warwick, titelhelten i Harry Cliftons romaner.
Jeg må indrømme, at jeg selv havde tænkt tanken, før jeg gik i gang med at skrive Øjet der ser, den første bog i William Warwick-serien.
Øjet der ser starter med, at William afslutter sin skolegang og til sin fars bestyrtelse beslutter at søge optagelse i Metropolitan Police, i daglig tale The Met, i stedet for at blive føl i sin fars advokatvirksomhed. William fremturer, og i denne første roman følger vi hans liv som ordensbetjent sammen med en række personer, nogle gode, andre knap så gode, der krydser hans vej, mens han forsøger at blive kriminalbetjent og dermed overført til Scotland Yard.