Fabian Risk-serien
Stefan Ahnhems populære krimiserie følger efterforskeren Fabian Risk, der hos politiet i Helsingborg hvirvles ind i en række uhyggelige og omfattende sager, som trækker tråde til kriminelle netværk i både Danmark og Sverige. Hos det danske politi finder han en allieret i den dygtige unge politiefterforsker Dunja Hougaard, som kæmper med at finde sin plads i et politikorps præget af magtspil og gamle alliancer.
Med sin baggrund indenfor manuskriptforfatning benytter Stefan Ahnhem sig af krydsklip og andre filmiske virkemidler til at skrive en spændende og hæsblæsende krimiserie, der har stor international appel og har givet Ahnhem topplaceringer på de svenske, norske og tyske bestsellerlister.